Sider

onsdag den 20. april 2016

Kærlighed
Hvad er kærlighed og hvornår opstår det?
Kærlighed er en momentan, opstigende bølge af tre sammenknyttede forhold:
  1. Egen og andres fælles oplevelse af en eller flere positive emotioner.
  2. Synkroni mellem egen og andres biokemi og adfærd.
  3. Et reflekteret ønske om at investere noget i andres velbefindende, som fører til gensidig omsorg (Fredricksen 2013 i Birk, 2014: 33).
Kærlighed opstår i mødet mellem mennesker, såfremt vi møder den anden med ligeværdighed, gensidighed og kærlig bekræftelse (Hansen, O. & Holm, C., 2014: 32).


“Løget”
Kilde: Merete Hansen, Professionel kommunikation, kontakt og kærlighed, Powerpoint.


Kærlighed til familie kan f.eks. være til ens forældre, søskende, kæreste og ens nære venner. De nærmeste relationer skabes på baggrund af akkumulerede mikroøjeblikke af oplevet tryghed og varme, kommunikeret via synkroniserede blikke, berøring og udtalelser, som ofte udvikler sig til livsvarige bånd mellem mennesker (Hansen, O. & Holm, C., 2014: 32).


Kærlighed til ens venner, kusiner/fætre altså den ydre del af ens familie. Det er en blanding af en familie- og arbejdsrelationer som foregår i et andet lag af “løget”.


Kærlighed til ens arbejde kan være de relationer man skaber til f.eks. ens kollegaer. Kærlighed skal ikke betragtes som en eksklusiv relation, for kærlighed er kontakt, og den blomstrer så godt som hver gang, to eller flere mennesker, også selvom de er fremmede for hinanden, opnår kontakt i anledning af en fælles positiv emotion (Hansen, O. & Holm, C., 2014: 32).


De 3 R’er
Før i tiden var det pædagogiske arbejde meget overfladisk og let. I stedet for at fokusere på borgerens trivsel og jeg, så var det noget mere simpelt. Det blev opdelt i “De tre R’er”. Ro, renlighed og regelmæssighed stod den på. Man fokuserede simpelthen på at borgerne kunne begå sig i det offentlige rum og passe ind, hvorimod de tre P’er er mere up-to-date.


De 3 P’er
Det privat rum
Det vedkommer kun os selv også vores private liv. Det kan være eget behov som f.eks. ”lorte-morgen”. Det kan også være politik, religion og kultur.
Det personlig rum
Egne følelser og interesser, som andre kan have interesse for. Vi bruger vores intuition og handler bevidst derefter. Det kan være fodbold, noget man er god til, som man kan bruge i praksis.
Det professionelle rum
Det er der hvor vi bruger vores viden, som vi har lært igennem den faglig proces, f.eks. gennem læsning af teori. Det er et teoretisk grundlag og ikke ens egen holdning. Man har et mål, der bruges tests og det er meget professionelt. Man har et ansvar.


Kilder:
Hansen, O. & Holm, C., 2014: Professionel kærlighed: er der plads til følelser i professionelle relationer?”, Dafolo. 
Fredricksen 2013 i Birk, 2014.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar