Lineær og cirkulær kommunikation

Ved lineær kommunikation anvendes transmissionsmodellen hvor der er afsender, budskab og modtager. Ved den lineære sammenhæng er der fokus på afsender. Dialogen i denne kommunikationsform er envejskommunikation.

Ved cirkulær kommunikation bliver alt påvirket. Der er flere muligheder. Det er en dialog hvor kommunikationen er tovejskommunikation. Hvis der bliver stillet et spørgsmål er der flere svar. Ved denne form for kommunikation bliver transaktionsmodellen anvendt - dvs. der er en dialog og respons. Man ved ikke hvornår samtalen starter eller hvordan den slutter.

Lineær kommunikation lydfil

Cirkulær kommunikation lydfil

Kærlighed

Hvad er kærlighed og hvornår opstår det?

Kærlighed er en momentan, opstigende bølge af tre sammenknyttede forhold:

1. Egen og andres fælles oplevelse af en eller flere positive emotioner.
2. Synkroni mellem egen og andres biokemi og adfærd.
3. Et reflekteret ønske om at investere noget i andres velbefindende, som fører til gensidig omsorg (Fredricksen 2013 i Birk, 2014: 33).

Kærlighed opstår i mødet mellem mennesker, såfremt vi møder den anden med ligeværdighed, gensidighed og kærlig bekræftelse (Hansen, O. & Holm, C., 2014: 32).

“Løget”

Kilde: Merete Hansen, Professionel kommunikation, kontakt og kærlighed, Powerpoint.

Kærlighed til familie kan f.eks. være til ens forældre, søskende, kæreste og ens nære venner. De nærmeste relationer skabes på baggrund af akkumulerede mikroøjeblikke af oplevet tryghed og varme, kommunikeret via synkroniserede blikke, berøring og udtalelser, som ofte udvikler sig til livsvarige bånd mellem mennesker (Hansen, O. & Holm, C., 2014: 32).

Kærlighed til ens venner, kusiner/fætre altså den ydre del af ens familie. Det er en blanding af en familie- og arbejdsrelationer som foregår i et andet lag af “løget”.

Kærlighed til ens arbejde kan være de relationer man skaber til f.eks. ens kollegaer. Kærlighed skal ikke betragtes som en eksklusiv relation, for kærlighed er kontakt, og den blomstrer så godt som hver gang, to eller flere mennesker, også selvom de er fremmede for hinanden, opnår kontakt i anledning af en fælles positiv emotion (Hansen, O. & Holm, C., 2014: 32).

De 3 R’er

Før i tiden var det pædagogiske arbejde meget overfladisk og let. I stedet for at fokusere på borgerens trivsel og jeg, så var det noget mere simpelt. Det blev opdelt i “De tre R’er”. Ro, renlighed og regelmæssighed stod den på. Man fokuserede simpelthen på at borgerne kunne begå sig i det offentlige rum og passe ind, hvorimod de tre P’er er mere up-to-date.

De 3 P’er

Det privat rum

Det vedkommer kun os selv også vores private liv. Det kan være eget behov som f.eks. ”lorte-morgen”. Det kan også være politik, religion og kultur.

Det personlig rum

Egne følelser og interesser, som andre kan have interesse for. Vi bruger vores intuition og handler bevidst derefter. Det kan være fodbold, noget man er god til, som man kan bruge i praksis.

Det professionelle rum

Det er der hvor vi bruger vores viden, som vi har lært igennem den faglig proces, f.eks. gennem læsning af teori. Det er et teoretisk grundlag og ikke ens egen holdning. Man har et mål, der bruges tests og det er meget professionelt. Man har et ansvar.

Kilder:

Hansen, O. & Holm, C., 2014: “Professionel kærlighed: er der plads til følelser i professionelle relationer?”, Dafolo. 

Fredricksen 2013 i Birk, 2014.

Refleksioner over vores lille videoklip(case) ved brug af Goffman  

Case: Kenneth var i byen med en veninde, de havde det sjovt og have fået lidt for meget at drikke. Lige pludselig kommer en mor over til Kenneth og giver ham et kram. Og begynder at snakke om sin søn “Jeg er så glad for at min søn er hos jer osv..”. Kenneth bliver flov, pinlig og forlegen. Han ved ikke rigtig hvordan han skal reagerer. Han prøver at komme ud af situationen. Efterfølgende kommer Kenneth til at lægge en dæmper på sig selv og ikke agerer som han ville i den givne situation.

I forhold til vores case opstår en pinlig situation for både pædagogen og moderen. Pædagogen prøver at styre uden om den “farlige” situation der opstår, da moderen kommer hen til pædagogen og snakker til ham som en fagperson, i en situation, hvor han faktisk er civilperson. Alle rammes i situationen, så det bliver ikke kun pinligt for det går ud over og ikke kun den pinlige. Den farlige situation og forlegenhed er det Goffman mener individet helst vil undgå.

Pædagogen får et andet indtryk af moderen og omvendt. Det kan gøre det svært, at opretholde det billede som moderen og pædagogen har af hinanden. Pædagogen har til dagligt ansvaret for hendes dreng, men møder moderen i en helt anden situation uden for arbejdet, hvor alkohol er indblandet, hvilket kan skabe et forkert signal/billede til moderen. Dette gør at indtryksstyring kan ses i forhold til vores case.  

I vores case ses en af samhandlingsritualerne, et negativt ritual, hvor pædagogen ikke rigtig vil stå og snakke med moderen. Moderen giver et akavet kram, hvor pædagogen bare gerne vil videre, da de ikke har yderligere relationer udover at sønnen går i vuggestuen, hvor pædagogen arbejder.

Se nedenstående video

Feedback

Regler for feedback

I dette indlæg vil vi se nærmere på feedback og hvordan vi skal bruge det i hverdagskommunikation, så vi ikke ender med at træde hinanden over tæerne, men i stedet få sagt hvad man skal have videregivet i en ordentlig tone, men som samtidig står knivskarpt.

Regel nr. 1: Du skal sige hvad du mener

Pæne ord virker bedst, at du er oprigtig,du er meget opmærksom på hvad du siger.

Det er lettere at give troværdige tilbagemeldinger. Du slapper mere af, når du taler sandt.

Regel nr 2: sig det du mener

Handler om oftes vi tænker pæne eller dårlig ting om folk, uden og sige det højt. Det kan der være flere grunden til.

Det kan at  være du er på vej til arbejde. Tænker at du håber Mette er kommet i god tid i dag. Så i kunne snakke, så vi skal tænke hvorfor ikke sige det højt. En bevidsthed, om hvad du sætter pris på hos de mennesker du omgiver dig hos.

Regel nr 3: lyv når det er nødvendigt

Vi kan lyve i det små, ved at overdrive.

Det kan være nogle stolte forældre, som fortæller om deres børn fremskridt. og smøre lidt ekstra på. Det er der ikke nogle som tager skade af, de mener man vokser lidt af det.

Regel nr. 4: Dyrk mangfoldighed og forskellighed

Reglen handler om at, det er måske ikke altid det sædvanlige som modtageren vil høre. Modtager kan sagtens have en subjektiv mening til hvad vedkommende har brug for f.eks hvis man har prøvet noget grænseoverskridende og får at vide, at man er dygtig, men hellere vil vide, at man var modig.

Regel nr. 5: Dyrk lighed og retfærdighed

Denne regel handler om, hvordan mennesket har mange lighedstræk, men også forskelligheder. FNs menneskerettighedskonvention har bestemt, at vi er forpligtede til at vise respekt overfor vores medmennesker.

Regel nr. 6: Overrask og vær kreativ

Nummer seks handler om, at man skal være kreativ, når det kommer til feedback. Uventet positiv feedback varmer ekstra meget hos modtageren. Det behøver ikke være det store, men bare nogle små ting kan være nok.

Regel nr 7: Gentag tingene.

Når man har givet en god feedback eller har givet en god respons - kan det sagtens blive pointeret igen - det bliver feeback’en nemlig kun bedre af. Når man skriver / siger ting mere end en gang - så understreger det, at der må være vis sandhed i det som bliver sagt / skrevet.

Regel nr 8: Lad være med at overdrive.

At overdrive i sin feedback - gør ikke noget godt. Det har den modsatte effekt - det gør at feedback’en hurtig kan virke utroværdig. Indholdet i feedback’en mister sin betydning - hvis man vælger kun, at slynge god feedback afsted.

Regel nr 9: Lad vær med at invadere den anden.

Det vil sige, at man skal lade vær med at gå og have en overbevisning om at hun/ han har det sådan uden, at have noget information omkring personerne. Men der er et lidt dobbeltsyn på, ‘’det at invadere den anden’’ , da man i nogle situationer gerne vil have at en person fastslår hvordan  man har det - hvorimod man nogle gange helst ikke vil have at andre sætter sig fast på at man har det på en bestemt måde.

For at skabe en god, kritisk, og konstruktiv feedback - skal man både sørge for at fremhæve nogle gode punkter men samtidig også komme med noget konstruktiv kritik. Dvs. at man sørger for at sige noget som personen måske kunne gøre bedre / rette op på.Man skal derimod ikke kun nævne kritikpunkterne - fordi så kan kritikken som egentlig var ment som konstruktiv kritik opfattes som et angreb.

Kilder:
‘’Ni regler for feedback’’ - af Guro Øiestad

‘’Førstehjælp til feedback - Giv andre noget at vokse af’’ - af Anders Stahlschmidt